Energirenovering og efterisolering af murværk

Murerens rolle i energirenovering vokser med klimadagsordenen: hver kWh, der ikke tabes gennem ydervæggen, tæller. En muret ydervæg kan efterisoleres på tre måder — ved at fylde hulmuren, ved at isolere indvendigt eller ved at isolere udvendigt. De tre metoder har hver deres fordele, kuldebroer og fugtfælder, og det er især fugten, der afgør, om en efterisolering bliver en succes eller en skade.

• 01Hulmursisolering — isoleringsgranulat blæses ind i det eksisterende hulrum mellem for- og bagmur.
• 02Udvendig efterisolering — isolering udenpå facaden, afsluttet med et pudssystem (ETICS) eller en ny skalmur.
• 03Indvendig efterisolering — isolering på indersiden af ydervæggen; ofte sidste udvej, når facaden ikke må ændres.

Når et hus bygges om, skal der gennemføres energibesparelser, når de er rentable og ikke giver risiko for fugtskader (BR18 § 274). Et tiltag er rentabelt, når den årlige besparelse gange levetiden divideret med investeringen er større end 1,33 (§ 275). Er der et hulrum med plads til isolering, skal det først undersøges, om det er rentabelt at isolere hulrummet (§ 275, stk. 2).

• 01Ydervægge ved ombygning: U-værdi højst 0,18 W/m²K (§ 279 og bilag 2, tabel 3).
• 02Fundamenter ved ombygning: linjetab højst 0,12 W/mK (samme tabel).
• 03Fredede og bevaringsværdige bygninger er undtaget, hvis kravene strider mod deres arkitektoniske eller kulturhistoriske værdier (§ 278).

Grafen viser boligbygninger med murstensfacade efter opførelsesårti. Læg mærke til de to største søjler: 1960'erne og 1970'erne. Det er hulmursgenerationen. Mange af de huse har en hulmur, der kan efterisoleres, og som skal vurderes efter BR18's krav om rentabilitet og fugt.

Mange ældre huse har en uisoleret eller kun delvist isoleret hulmur. Isoleringsgranulat — mineraluldsgranulat eller EPS-perler — blæses ind gennem borehuller i fugerne. Det er billigt og hurtigt, men forudsætter et rent, sammenhængende hulrum af tilstrækkelig bredde uden mørtelbroer, og at formuren er tæt, så slagregn ikke via den nye isolering danner en fugtbro ind til bagmuren. Hulrummets bredde og egnethed vurderes (fx med endoskop) før arbejdet.

Udvendig isolering er teknisk den bedste løsning: den pakker hele facaden ind, så kuldebroer ved etageadskillelser og vinduesfalse næsten forsvinder, og den flytter dugpunktet ud i den nye isolering — væk fra den eksisterende konstruktion — så fugtrisikoen indvendigt mindskes. Der er to hovedafslutninger: et pudssystem på isoleringen (armeringsnet i armeringsmørtel plus slutpuds, se »Pudsning«) eller en ny skalmur foran isoleringen med murbindere og ventileret hulrum. Ulempen er, at facadens udtryk ændres — derfor er metoden ofte udelukket på bevaringsværdige og fredede facader (se »Restaurering af ældre murværk«).