BR18's klimakrav: CO2-grænseværdier for nybyggeri
Sådan sætter Bygningsreglementet tal på byggeriets klimaaftryk
Indledning
Byggeriet står for en stor del af Danmarks samlede klimaaftryk — både fra materialerne, der bruges, og fra selve byggeprocessen. Bygningsreglementet (BR18) satte i 2023 for første gang et konkret tal på, hvor meget CO2 et nybygget hus må udlede over sin levetid, og kravene er siden blevet skærpet.
2023: de første grænseværdier
Fra 1. januar 2023 blev det et krav, at bygherrer skal udarbejde en livscyklusvurdering (LCA) for alt nybyggeri. Fra da og frem til 30. juni 2025 skulle nybyggeri over 1.000 m² overholde en øvre grænseværdi på 12 kg CO2-ækvivalenter pr. m² pr. år for det samlede klimaaftryk, beregnet over en periode på 50 år.
Sommeren 2025: kravene skærpes markant
Fra 1. juli 2025 skal der laves en klimaberegning (LCA) ved opførelse af bygninger og tilbygninger — ikke kun byggerier over 1.000 m² som tidligere. Undtaget er bl.a. uopvarmede bygninger under 50 m² og tilbygninger under 250 m² til enfamiliehuse, rækkehuse og sommerhuse (BR18 § 297, stk. 2-3). Samtidig er grænseværdien sænket fra 12 kg til mellem 4,0 og 8,0 kg CO2-ækvivalenter pr. m² pr. år, afhængigt af bygningstypen (§ 298, stk. 1).
| Byggeri | Grænseværdi |
|---|---|
| Nybyggeri over 1.000 m² (1. januar 2023 – 30. juni 2025) | 12 kg CO2e pr. m² pr. år |
| Sommerhuse under 150 m² (fra 1. juli 2025) | 4,0 kg CO2e pr. m² pr. år |
| Sommerhuse på 150 m² og derover (fra 1. juli 2025) | 6,7 kg CO2e pr. m² pr. år |
| Stuehuse, enfamiliehuse, række-, kæde- og dobbelthuse (fra 1. juli 2025) | 6,7 kg CO2e pr. m² pr. år |
| Etageboliger samt kontor, handel og lager (fra 1. juli 2025) | 7,5 kg CO2e pr. m² pr. år |
| Øvrigt byggeri (fra 1. juli 2025) | 8,0 kg CO2e pr. m² pr. år |
| Byggeprocessen, moduler A4-A5 (fra 1. juli 2025) | 1,5 kg CO2e pr. m² pr. år |
På vej: 2027 og 2029 (ikke vedtaget endnu)
Et bredt politisk flertal aftalte 30. maj 2024 at stramme kravene i to trin: i midten af 2027 og i midten af 2029. Tallene skal fastsættes «ud fra den nyeste viden og data». Pr. 6. oktober 2026 står de ikke i BR18. Seneste ændring af BR18 er BEK nr. 1485 af 1. december 2025.
Aftalens forventede grænseværdier (kg CO2e pr. m² pr. år)
| Bygningstype | 2025 (gælder) | 2027 (forventet) | 2029 (forventet) |
|---|---|---|---|
| Ferieboliger under 150 m² | 4,0 | 3,6 | 3,2 |
| Enfamiliehuse, rækkehuse, tiny houses og ferieboliger på mindst 150 m² | 6,7 | 6,0 | 5,4 |
| Etageboliger | 7,5 | 6,8 | 6,1 |
| Kontorbygninger | 7,5 | 6,8 | 6,1 |
| Institutioner | 8,0 | 7,2 | 6,4 |
| Andet nybyggeri | 8,0 | 7,2 | 6,4 |
| Byggeprocessen | 1,5 | 1,3 | 1,1 |
| Gennemsnit | 7,1 | 6,4 | 5,8 |
Grænserne differentieres efter bygningstype
For første gang opererer BR18 med forskellige CO2-grænser afhængigt af, hvilken type bygning der opføres. Et enfamiliehus eller rækkehus må højst udlede 6,7 kg, en etagebolig eller et kontor 7,5 kg og øvrigt byggeri 8,0 kg CO2e pr. m² pr. år, mens små sommerhuse under 150 m² har den laveste grænse på 4,0 kg. Forskellen skyldes, at bygningstyperne har forskellige typiske materialemængder og driftsmønstre. Differentieringen skal gøre kravene mere retfærdige på tværs af byggeriets meget forskellige projekttyper.
En ny grænse for selve byggeprocessen
Ud over grænsen for bygningens samlede levetidsaftryk indføres en selvstændig grænseværdi for klimapåvirkningen fra selve byggeprocessen — det vil sige transport af materialer og materiel til pladsen, energiforbrug på byggepladsen og håndtering af affald undervejs. Denne del af aftrykket skal holdes under 1,5 kg CO2-ækvivalenter pr. m² pr. år og indgår som en selvstændig del af den samlede livscyklusvurdering.
- 01Transport af materialer og maskiner til og fra pladsen tæller med
- 02Energiforbrug til maskiner, varme og belysning på pladsen tæller med
- 03Håndtering og bortskaffelse af byggeaffald tæller med
- 04Kravet skal presse byggepladser mod mindre spild og grønnere drift, ikke kun grønnere materialer
Ansvaret ligger hos bygherren, men beslutningerne starter tidligt
Det er bygherren, der formelt er ansvarlig for, at et projekt overholder klimakravene, men de afgørende beslutninger tages ofte allerede i projekteringsfasen — i valget af konstruktionsprincip, materialer og bygningens størrelse. Jo tidligere i et projekt klimaaftrykket tænkes ind, jo billigere og lettere er det typisk at overholde grænseværdien, fordi man kan vælge andre løsninger fra start i stedet for at skulle rette til bagefter.
Hvad betyder det for byggeriets folk?
For håndværkere og entreprenører betyder kravene, at klimaregnskabet ikke længere kun er noget, arkitekter og ingeniører regner på ved skrivebordet — det er noget, der skal kunne dokumenteres for den konkrete byggeplads. Materialevalg, spild, transport og energiforbrug på pladsen bliver alle tal, der tæller med i det samlede regnestykke, og som den enkelte medarbejders arbejdsmetoder er med til at påvirke.
Det stiller nye krav til dokumentation ude på pladsen: mængder af materiale skal kunne opgøres, spild skal registreres, og transport af materiel skal kunne redegøres for. De håndværkere og formænd, der er vant til at holde styr på disse tal, vil opleve, at deres daglige registrering får en tydelig plads i et større, lovbestemt regnskab.
- 01Fra 1. juli 2025 skal der laves LCA ved opførelse af bygninger og tilbygninger — med få undtagelser
- 02Grænseværdien afhænger af bygningstypen: 4,0-8,0 kg CO2e pr. m² pr. år
- 03Byggeprocessen har sin egen selvstændige grænseværdi på 1,5 kg CO2e pr. m² pr. år
- 04Tidlige valg i projekteringen har stor betydning for, om kravene kan overholdes