Anhugning og lastvurdering

Anhugning er bindeleddet mellem kranen og byrden. Et løft kan ikke blive sikrere end den anhugning, der bærer det. Derfor begynder ethvert kranløft med en vurdering af, hvad der skal løftes, hvor tungt det er, hvor tyngdepunktet ligger, og hvilket grej der passer til opgaven.

Inden løftet skal byrdens vægt være kendt. Den kan stå på emnet, fremgå af følgesedler eller tegninger, eller beregnes ud fra materialets massefylde og rumfang. Et skøn er ikke nok, når man nærmer sig grejets eller kranens kapacitet. Tyngdepunktet bestemmer, hvordan byrden hænger: er anhugningspunkterne ikke placeret omkring tyngdepunktet, vil byrden tippe eller dreje, når den løftes fri af underlaget.

Reglen står i bekendtgørelsen om anvendelse af tekniske hjælpemidler: Der må ikke løftes, når der er tvivl om, hvorvidt løftet er forsvarligt — fx på grund af byrdens vægt eller anhugningen. Byrdens vægt inklusive løftegrejet skal fastslås, når det har betydning for sikkerheden (BEK nr. 428 af 05/04/2022 § 44).

Anhugningsgrej omfatter blandt andet kæder, wirestropper, fiberstropper (rundsling og bånd) samt sjækler, kroge og løfteøjer. Hvert stykke grej har en mærket arbejdsbelastning (WLL — Working Load Limit), som aldrig må overskrides. Grejet vælges efter byrdens vægt, formen, ophængsvinklen og overfladen — skarpe kanter kræver kantbeskyttelse, så stroppen ikke skæres over.

• 01Kæder: robuste, tåler høj temperatur og skarpe kanter bedre end fiber
• 02Wirestropper: stærke og fleksible, men kan få brud på de enkelte tråde
• 03Fiberstropper: lette og skånsomme mod overfladen, men sårbare over for skarpe kanter og kemikalier

Når en byrde hænger i to eller flere strenge, og strengene står skråt, bliver kraften i hver streng større, jo større vinklen er ud fra lodret. Derfor må grejet bære mindre, jo mere stropperne spredes. Tabellen er fra den tyske lovpligtige ulykkesforsikrings vejledning for anhuggere (DGUV Information 209-013) og gælder et tostrenget grej:

Anhugningsgrej skal efterses før brug. Man kasserer grej med synlige skader: brud på tråde i wire, deformerede led eller strækte kæder, snit, varmeskader eller kraftig slid i fiberstropper, samt sjækler med slidte eller deformerede bolte. Beskadiget grej tages ud af brug med det samme.

Anhugningsgrej skal kontrolleres, hver gang det bruges. Det skal desuden efterses efter fabrikantens anvisning — og mindst hver 12. måned, hvis fabrikanten ikke angiver andet (BEK 428/2022 § 25; BFA Bygge & Anlæg). Mange bruger en farvekode, der viser, hvornår grejet sidst blev efterset. Farvekoden er branchepraksis, ikke lov:

Kasseret grej skal holdes adskilt fra det øvrige grej, så det ikke kommer i brug igen ved en fejl. Læs mere i artiklen om kassation af løftegrej.

Anhugning og kranføring er ofte to personer. Der aftales klare signaler — håndtegn eller radio — og kun én person dirigerer ad gangen. Standsignalet skal alle kunne give og forstå. Ingen opholder sig under en hængende byrde.

Anhugger og kranfører har både ret og pligt til at nægte et løft, hvis de er betænkelige ved det (BFA Bygge & Anlæg). Og der skal træffes foranstaltninger, så personer ikke opholder sig under ophængte byrder (BEK 428/2022 § 45).