Spring til indhold
← Artikler·Kran·Uddannelse

Gamle krancertifikater A-G — hvad må du køre i dag?

Sådan oversætter du et certifikat fra før 2018 til nutidens fire krancertifikater

Indledning

Indtil 1. januar 2018 hed krancertifikaterne A, B, C, D, E og G. Mange erfarne kranførere har stadig et af dem i lommen. Her er, hvad bogstaverne betød, og hvad de giver ret til i dag.

De gamle kategorier

Gammelt certifikat (før 2018)Dækkede
ATårndrejekraner (byggekraner), skinnekørende havnekraner, svingkraner, højbanekraner, skibsværftskraner o.l.
BMobilkraner
CAndre certifikatkrævende kraner, fx portalkraner og traverskraner
DLastbilmonterede kraner over 8 til og med 25 tonsmeter
ELastbilmonterede kraner på mere end 25 tonsmeter
GEntreprenørmaskiner, der bruges som kran

De fire certifikater i dag

I dag er der fire krancertifikater (BEK nr. 1978 af 27/10/2021 §§ 4-6):

  • 01Kranbasis — grundcertifikatet, som alle de andre bygger på.
  • 02Mobile kraner over 8 tonsmeter — dækker til og med 30 tonsmeter.
  • 03Mobile kraner over 30 tonsmeter — kræver også de to første.
  • 04Tårnkraner og fast opstillede kraner over 8 tonsmeter — kræver også Kranbasis.

Læg mærke til grænsen: Den gamle D/E-grænse lå ved 25 tonsmeter. I dag går grænsen mellem de to mobilkran-certifikater ved 30 tonsmeter.

Gælder mit gamle certifikat?

Ja. Har du fået et certifikat til kraner efter de tidligere regler, må du fortsat føre de maskiner, dit certifikat gælder for (BEK 1978/2021 § 30, stk. 5). Der er én undtagelse: Krancertifikat D og E samt gaffeltruckcertifikat gav kun ret til at føre teleskoplæssere frem til 31. december 2018. Siden 1. januar 2019 kræver teleskoplæssere til kranarbejde både et krancertifikat og et teleskoplæssercertifikat.

Vil du opgradere?

Vil du føre andre kraner end dem, dit gamle certifikat dækker, tager du et AMU-kursus med prøve. Eksempler:

AMU-nr.KursusVarighed
48586Kranbasis suppleret med samløft10 dage
48644Mobile kraner 8-30 tm med integreret kranbasis10 dage
49955Tårnkran og fastopstillede kraner15 dage
49943Tårnkran og fast opstillede kraner + kranbasis22 dage

Har du et certifikat efter de gamle regler, kan du i stedet tage et godkendt opkvalificeringskursus med prøve (BEK 1978/2021 § 30). Spørg din AMU-skole, hvilket kursus der passer til dit certifikat.