WLL, SWL og mærkning af løftegrej

Løftegrej er konstrueret til at bære en bestemt last og ikke mere. Hele sikkerheden i et løft hviler på, at man kender grejets kapacitet og holder sig inden for den. Derfor skal man kunne læse mærkningen og forstå de begreber, der står på grejet og i fabrikantens tabeller.

WLL (Working Load Limit) er den største last, grejet må belastes med ved normal brug. Det er det tal, du skal holde dig under. SWL (Safe Working Load) er et ældre begreb, som er ved at blive udfaset til fordel for WLL (BFA Industri). Du kan stadig møde SWL på ældre grej. BFA Bygge & Anlæg skriver, at både SWL og WLL er et udtryk for den størst tilladelige belastning.

WLL er ikke det samme som den last, hvor grejet går i stykker. Grejets brudstyrke ligger langt over WLL, og forholdet mellem brudstyrke og WLL kaldes sikkerhedsfaktoren. Den indbyggede margin tager højde for ryk, slid, ujævn belastning og materialeusikkerhed. Netop derfor må man aldrig regne med marginen som ekstra løfteevne — den er sikkerhedens reserve, ikke en buffer, man henter kapacitet fra.

Polyesterstropper og rundslinger har en farve, der viser WLL. Farverne følger de europæiske standarder for båndstropper (EN 1492-1) og rundslinger (EN 1492-2). Leverandøren CERTEX gengiver dem sådan:

Farven er en hurtig hjælp, men etiketten er den sikreste kilde. Polyesterstropper har en blå etiket, der er syet fast. Engangsstropper efter den tyske norm DIN 60005 har en orange etiket. Fibertov har en farvet kendetråd: grøn er polyamid, blå er polyester, og brun er polypropylen. Tov af polyethylen (orange kendetråd) må ikke bruges til løft, fordi materialet flyder under vedvarende belastning.

Mærket eller etiketten på grejet bærer de oplysninger, der gør det sikkert at bruge: kapaciteten (WLL), en identifikation, der knytter grejet til dets dokumentation, og ofte materiale eller klasse. Fiberstropper er desuden farvekodede efter kapacitet, så man hurtigt kan kende den rigtige strop. Kan mærkningen ikke læses, kender man ikke kapaciteten — og så må grejet ikke bruges, før det er afklaret.

Den mærkede WLL gælder for en bestemt anvendelse — typisk et lige, enkelt træk. Bruges grejet anderledes, ændrer kapaciteten sig. Lægges en strop dobbelt eller snøres om byrden, og hænges der i flere parter med spredning, gælder andre tal end den enkle WLL. Fabrikantens tabel angiver, hvordan kapaciteten reduceres for den måde, grejet faktisk bruges på — og man bruger tabellen frem for at skønne.

Se tabellen over vinkler og bæreevne i artiklen om anhugning og lastvurdering.

Grej uden læsbar mærkning og uden dokumentation har ingen kendt kapacitet. Det gælder også hjemmelavede løfteanordninger og improviserede beslag. Sådant grej tages ud af brug — ikke fordi det nødvendigvis er svagt, men fordi man ikke ved, hvad det kan bære, og dermed ikke kan løfte forsvarligt med det.