Arbejde med epoxy og isocyanater

Epoxy og isocyanater (herunder polyurethan, PUR) er reaktive kemiske produkter, der bruges til lim, fugemasser, gulvbelægninger, maling, støbning og skum. De har stærke egenskaber, men er også blandt de stoffer, der kan give de mest udbredte arbejdsbetingede allergier og luftvejslidelser. Derfor er arbejdet omfattet af krav om en særlig uddannelse.

Man må kun arbejde erhvervsmæssigt med epoxy og isocyanater, hvis man har gennemført den lovpligtige uddannelse. Uddannelsen sikrer, at man kender stoffernes farer, ved hvordan arbejdet planlægges og udføres forsvarligt, og kan bruge værnemidlerne rigtigt. Kravet står i § 16 og bilag 10 i bekendtgørelsen om arbejdsmiljøfaglige uddannelser (BEK nr. 1978/2021) og i bilag 2, pkt. 7 i bekendtgørelsen om arbejde med stoffer og materialer (BEK nr. 581/2026).

Reglerne i bilag 2 gælder disse stoffer og materialer:

• 01Epoxy med en middelmolvægt på 700 eller derunder, og materialer med 1 vægtprocent eller mere af det.
• 02Reaktive opløsningsmidler med epoxygrupper, og materialer med 0,2 vægtprocent eller mere af dem.
• 03Monomere diisocyanater, og materialer med 0,1 vægtprocent eller mere af dem.
• 04Materialer med 0,5 vægtprocent præpolymerer eller mere.

Vægtprocent er, hvor stor en del af produktets vægt stoffet udgør. 1 vægtprocent er 1 gram pr. 100 gram produkt.

Den, der udfører epoxyarbejde, skal have uddannelsen. Ved isocyanater gælder kravet både den, der udfører, og den, der overvåger arbejdet. Kravet gælder ikke ved fremstilling af selve stofferne.

• 01Hudkontakt kan give eksem og allergisk kontaktallergi
• 02Indånding af dampe, sprøjtetåge eller støv kan give luftvejsirritation og astma
• 03Isocyanater kan give overfølsomhed i luftvejene ved selv lave koncentrationer
• 04Stænk i øjnene kan give alvorlig irritation

Arbejdet planlægges, så hud- og indåndingskontakt undgås. Det betyder afskærmning, god ventilation eller procesudsugning, og at man arbejder så lukket som muligt. Hænder beskyttes med egnede handsker, og man undgår at røre ved ansigt, telefon og håndtag med forurenede handsker. Spild tørres straks op, og forurenet materiale bortskaffes som farligt affald.

Produkterne skal påføres med spartel, pensel, rulle eller fugepistol. Sprøjtning er kun tilladt i lukkede systemer, sprøjtekabiner og sprøjtebokse — og i nogle særlige undtagelser: skibe, offshore, broer, tanke, sportsgulve og udendørs baner.

Ved undtagelserne må der højst sprøjtes i 2 perioder à 2 timer om dagen. Er forholdene optimale, op til 5 timer. I meget vanskeligt tilgængelige rum er grænsen 2 × 1 time, og i belastende arbejdsstillinger 3 × 1 time. Undtagelserne skal anmeldes skriftligt til Arbejdstilsynet mindst 14 dage før.

• 01Håndvask med rindende, håndvarmt vand. Hanerne må ikke være håndbetjente.
• 02Bruserum.
• 03Særskilte omklædningsrum, hvor gangtøj og arbejdstøj holdes adskilt.
• 04Ingen mad, drikke eller rygning på arbejdsstedet.
• 05Spild og brugte håndklæder i mærkede beholdere.
• 06En øjenskylleflaske ved hånden.

Værnemidler vælges efter produktets sikkerhedsdatablad: kemikaliebestandige handsker af den rette type, beskyttelsesbriller eller visir, beskyttelsesdragt og — ved dampe eller sprøjtning — egnet åndedrætsværn med korrekt filter. Værnemidlerne skal passe til netop det produkt, man bruger; et forkert handskemateriale kan gennemtrænges.

Hvert produkt har et sikkerhedsdatablad, der beskriver farer, værnemidler, førstehjælp og bortskaffelse. Det læses før arbejdet. Emballagens faremærkning og H- og P-sætninger fortæller, hvad man skal være opmærksom på. Ved hudkontakt eller stænk i øjnene følges anvisningen om førstehjælp straks.

Luften må højst indeholde så meget diisocyanat:

NCO betyder, at værdien måles som de isocyanatgrupper, der sidder på stoffet. Diisocyanaterne har anmærkningen H. Den betyder, at stoffet kan optages gennem huden.

Får du eksem, åndedrætsbesvær, ætseskader eller øjenskader, skal der søges læge.