Stuksvejsning af PE-rør trin for trin
Spalte, tryk, tider og kontrol — med tallene fra producentens tabel
Indledning
Ved stuksvejsning (også kaldt spejlsvejsning) varmes de to rørender op mod et varmt spejl. Så tages spejlet ud, og enderne presses sammen og holdes under tryk, mens samlingen køler. Her gennemgår vi metoden for PE 80, PE 100 og PE 100 RC med tallene fra SIMONA's svejsevejledning.
Før du starter
- 01Ret rørene ind på linje, før du spænder dem fast i maskinen. Røret skal kunne bevæge sig på langs, fx på rullebukke.
- 02Planhøvl enderne, mens de sidder spændt fast. Spånen må højst være 0,2 mm tyk.
- 03Fjern spåner, der er faldet ind i røret, med et rent værktøj.
- 04Rør aldrig de høvlede flader med hænderne.
- 05Rens spejlet med PE-rensemiddel og fnugfrit papir lige før svejsningen.
- 06Luk de rørender, der vender væk fra svejsningen, så vind i røret ikke køler samlingen.
Tjek spalten og forskydningen
Når enderne er høvlet, kører du dem sammen og ser efter. Spalten mellem dem må ikke være større end i tabellen. Samtidig skal forskydningen mellem rørenderne være under 10 % af godstykkelsen. Godstykkelsen er rørvæggens tykkelse.
| Rørets udvendige diameter d | Største spalte |
|---|---|
| Til og med 355 mm | 0,5 mm |
| 400 til under 630 mm | 1,0 mm |
| 630 til under 800 mm | 1,3 mm |
| 800 til under 1.000 mm | 1,5 mm |
| Over 1.000 mm | 2,0 mm |
De fem faser
- 011. Tilpasning: Enderne presses mod spejlet med 0,15 MPa, til der er en vulst med den rigtige højde hele vejen rundt.
- 022. Opvarmning: Trykket sænkes til 0,01 MPa, altså næsten intet. Varmen trænger nu ind i røret.
- 033. Omstilling: Rørene køres fra hinanden, spejlet tages ud, og rørene køres sammen igen — så hurtigt som muligt.
- 044. Trykopbygning: Trykket bygges jævnt op til samletrykket.
- 055. Samling og køling: Samlingen holdes ved 0,15 MPa, til køletiden er gået.
MPa er megapascal. 0,15 MPa er det samme som 0,15 N pr. mm² svejseflade. Det er trykket på selve fladen, ikke tallet på maskinens manometer.
Tider for PE 80, PE 100 og PE 100 RC
| Godstykkelse (mm) | Vulsthøjde (mm) | Opvarmning (s) | Største omstillingstid (s) | Trykopbygning (s) | Mindste køletid under tryk (min) |
|---|---|---|---|---|---|
| Til 4,5 | 0,5 | 45 | 5 | 5 | 6 |
| 4,5-7 | 1,0 | 45-70 | 5-6 | 5-6 | 6-10 |
| 7-12 | 1,5 | 70-120 | 6-8 | 6-8 | 10-16 |
| 12-19 | 2,0 | 120-190 | 8-10 | 8-11 | 16-24 |
| 19-26 | 2,5 | 190-260 | 10-12 | 11-14 | 24-32 |
| 26-37 | 3,0 | 260-370 | 12-16 | 14-19 | 32-45 |
Tabellen går til 37 mm godstykkelse. Har du tykkere rør, så brug producentens tabel direkte.
Kulde og varme ændrer køletiden
Køletiden afhænger af temperaturen omkring dig. Tabellen viser SIMONA's mindste køletider i minutter. Læg mærke til, at varmt vejr giver længere køletid.
| Godstykkelse (mm) | Op til 15 °C | 15-25 °C | 25-40 °C |
|---|---|---|---|
| Til 4,5 | 4 | 5 | 6,5 |
| 4,5-7 | 4-6 | 5-7,5 | 6,5-9,5 |
| 7-12 | 6-9,5 | 7,5-12 | 9,5-15,5 |
| 12-19 | 9,5-14 | 12-18 | 15,5-24 |
Regn kraften ud
Et eksempel: Et rør med d 110 mm og SDR 11 har en godstykkelse e på 10 mm. Svejsefladen er A = π · (d − e) · e = π · 100 · 10 ≈ 3.142 mm². Ved 0,15 N/mm² bliver kraften 3.142 · 0,15 ≈ 471 N.
Maskinens manometertryk er kraften divideret med cylinderarealet plus slæbetrykket. Slæbetrykket er det tryk, der skal til for at flytte røret i maskinen. Cylinderarealet står på maskinen.
Kontrol bagefter
- 01Der skal være en ensartet dobbeltvulst hele vejen rundt, på begge sider af samlingen.
- 02Skal vulsten bearbejdes, så gør det efter ca. 1/3 af køletiden. Bearbejder du en kold vulst, kan der komme kærv (små skår) i overfladen.
- 03Skriv svejseprotokollen.
Jordvarmeslanger er PE-rør i jorden. Kig efter, hvilke kommuner der ligger øverst i grafen.