Spring til indhold
← Beslagsmed·Artikler

Artikler

Artikler

18
Hovens opbyg­ning og hestens biome­kanikHestekundskab · 8 minEn gennemgang af hovens anatomi og hestens benstilling — det faglige fundament, der gør beslagsmeden i stand til at vurdere, beskære og beslå korrekt.Beslag: fra varmt til koldt arbejdeBeslagning · 7 minEn praktisk gennemgang af arbejdsgangen ved beslagning — fra fjernelse af det gamle beslag og beskæring til tilpasning og isømning af det nye.Smed­jear­bejdet bag besla­getSmedehåndværk · 6 minEn introduktion til det rene smedehåndværk i beslagsmedfaget — arbejdet ved esse og ambolt, hvor sko og beslag formes og tilpasses i varmt jern.Almin­delige hovli­delser og deres tegnHestekundskab · 8 minEn oversigt over hyppige hovlidelser, beslagsmeden møder — fra forfangenhed og strålesvamp til hovbylder — med fokus på at genkende tegnene og samarbejde med dyrlæge.Hovba­lance og opmå­lingBeslagning · 7 minEn gennemgang af hovbalance — hvad medio-lateral og dorso-palmar balance betyder, hvordan man vurderer den, og hvorfor systematisk opmåling og dokumentation er værdifuld.Speci­albe­slag og tera­peutisk beslag­ningBeslagning · 6 minEn introduktion til specialbeslag — de typer og principper beslagsmeden bruger, når et almindeligt beslag ikke er nok, ofte i samarbejde med dyrlæge.Dyre­velfærd og ansvar i beslags­medfa­getDyrevelfærd · 8 minBeslagsmeden arbejder med levende dyr og bærer et ansvar, der både er fagligt og lovbestemt. Denne artikel ser på dyrevelfærdsloven, grænsen mellem håndværk og dyrlægefagligt arbejde, og hvad ansvaret betyder i praksis ude hos hesten.Ekste­riør, benstil­ling og bevæ­gelseHestekundskab · 8 minEn hov sidder ikke for sig selv — den bærer en hel hest. Denne artikel handler om at vurdere benstilling og bevægelse, så beskæring og beslag tilpasses hestens samlede bygning og ikke kun hovens facon.Sikker­hed, ergo­nomi og hygiejne ved heste­arbejdeArbejdsmiljø · 7 minBeslagsmedfaget er hårdt ved kroppen og foregår tæt på et stort dyr, der kan reagere uforudsigeligt. Denne artikel samler de vigtigste hensyn til personlig sikkerhed, ergonomi og hygiejne i det daglige arbejde.Beslags­medens histo­rie: tre tusind år med jern under hovenHistorie · 11 minBeslagsmedfaget er lige så gammelt som menneskets afhængighed af hesten. Denne artikel følger faget fra de første forsøg på at beskytte hovene, over middelalderens naglede jernsko og den tætte forbindelse til smedelauget, til det moderne fag, hvor håndværk, hestekundskab og dyrlægesamarbejde mødes.Mate­riale­valg: jern, stål, alumi­nium, plast og kunst­hornMaterialer · 8 minBeslagsmeden vælger ikke bare en sko — han vælger et materiale. Stål, aluminium, plast og kunsthorn opfører sig vidt forskelligt under hesten, og uddannelsesordningen kræver, at du kan foretage korrekt materialevalg til den enkelte opgave. Artiklen gennemgår materialernes egenskaber, typiske anvendelser og de afvejninger, der afgør valget.Stål­typer og varme­behandling: norma­lise­ring, hærd­ning og anløb­ningMaterialer · 8 minI faget Grundsmedning skal lærlingen forstå, hvilken indvirkning opvarmning har på stålet, og kunne anvende normalisering, anløbning og hærdning samt essesvejsning. Artiklen forklarer de tre varmebehandlinger, kulstoffets rolle og forskellen på gas- og kulesse — det metallurgiske fundament under alt smedearbejde.Søms­tik, sømtryk og indt­rådt sømSygdomme · 8 minTre klassiske situationer, hvor søm giver problemer: sømstik ved isåning, sømtryk der udvikler sig over dage, og fremmedlegemer hesten selv træder i. Uddannelsesordningen kræver, at beslagsmeden kan anvende sin viden om sømstik og sømtryk, herunder diagnostik og behandling, og kan håndtere indtrådt søm — artiklen gennemgår tegn, undersøgelse og grænsen til dyrlægen.Forfan­genhed: beslags­medens rolle ved lami­nitisSygdomme · 9 minForfangenhed (laminitis) er en af de alvorligste hovlidelser overhovedet: ophængningsapparatet mellem hovben og hovvæg svigter, og hovbenet kan rotere eller synke. Uddannelsesordningen kræver, at beslagsmeden i samarbejde med dyrlæge kan udføre akut behandling og beslag ved laminitis samt opfølgende beslag ved kronisk forfangenhed. Artiklen gennemgår sygdommen, de klassiske tegn og beslagsmedens værktøjer.Følbe­skæring og korrek­tion af benstil­lingerHestekundskab · 8 minHos føl kan afvigende benstillinger korrigeres, mens knoglernes vækstlinjer stadig er åbne — men vinduet lukker, efterhånden som føllet vokser. Uddannelsen har et selvstændigt fag om sene- og benstillingslidelser hos føl, og artiklen gennemgår vækstlinjernes betydning, de vigtigste afvigelser og de korrektionsteknikker, målpindene kræver: beskæring i dragt, extensions, kunsthorn og limsko.Barfod, boots og græn­serne for beslagTeknik · 7 minBarfodskonceptet og moderne hovboots er en fast del af hesteverdenen, og uddannelsens målpinde kræver, at beslagsmeden har kendskab til både barfodskonceptet og de mest anvendte boots. Artiklen gennemgår, hvornår barfod fungerer, hvordan overgangen fra sko gribes an, hvad boots kan og ikke kan — og hvorfor reglerne om hold af heste gælder uanset, om hesten har sko på.Din egen beslags­mede­virk­somhed: priser, jour­nal og driftKarriere · 8 minDe fleste beslagsmede ender som selvstændige med bilen som værksted. Uddannelsens fag Virksomhedsdrift kræver, at lærlingen kan føre journal over kunder og heste, udregne priser og dækningsbidrag, kende brancherelevante forsikringer og planlægge arbejdet effektivt. Artiklen omsætter målpindene til praksis: prissætning, ruteplanlægning, dokumentation og de faldgruber, der vælter nye selvstændige.Uddan­nelsen til beslags­med: fra grund­forløb til sven­debrevKarriere · 8 minBeslagsmed er en erhvervsuddannelse med ét skolehjemsted i landet: HANSENBERG i Kolding. Hovedforløbet varer 3½ år med 21 skoleuger, og undervejs kombineres smedning, anatomi, sygdomslære og virksomhedsdrift med oplæring hos en praktiserende beslagsmed. Artiklen gennemgår strukturen, skolefagene, praktikmålenes progression og de kompetencemål, uddannelsesordningen sætter for den færdige svend.