Spring til indhold

RAID-kapacitet og fejltolerance

Hvor mange TB kan jeg reelt bruge, hvis jeg sætter disse diske op i dette RAID-niveau?

Svar: RAID (Redundant Array of Independent Disks) kombinerer flere fysiske diske til ét logisk drev, men hvor meget af den rå kapacitet der reelt kan bruges, afhænger helt af RAID-niveauet — nogle niveauer bruger plads på paritet eller spejling for at tåle diskfejl. Beregneren viser brugbar kapacitet og udnyttelsesgrad for de mest brugte RAID-niveauer i skole- og serverdrift.

Formel

RAID 0: brugbar = n × diskstørrelse (ingen redundans)

RAID 1: brugbar = diskstørrelse (spejlet, uafhængig af n)

RAID 5: brugbar = (n − 1) × diskstørrelse (1 disks kapacitet går til paritet)

RAID 6: brugbar = (n − 2) × diskstørrelse (2 diskes kapacitet går til dobbelt paritet)

RAID 10: brugbar = (n ÷ 2) × diskstørrelse (halvdelen spejles)

Symboler og enheder i formlen
SymbolBetydningEnhed
antal_diskeAntal diske i arrayetdiske
diskstoerrelse_tbStørrelse pr. diskTB
raid_niveauRAID-niveau—
=Brugbar kapacitetTB
=Rå (samlet) kapacitetTB
=Kapacitetsudnyttelse%

Gyldighed og kilde

Kilde
RAID-lagerteknologi (branchestandard, jf. SNIA Common RAID Disk Data Format)

Gælder ikke når

  • RAID beskytter mod diskfejl — det er IKKE en backup. Sletning, ransomware eller en fejl i controlleren rammer alle diske i arrayet samtidig, så et RAID-array skal altid suppleres af en rigtig backup (se 3-2-1-backupberegneren).

Regneeksempel

Beregnerens egne standardværdier sat ind. Tallene er regnet med præcis den formel værktøjet bruger.

Sat ind

  • Antal diske i arrayet4 diske
  • Størrelse pr. disk4 TB
  • RAID-niveau5

Giver

  • Brugbar kapacitet12,0 TB
  • Rå (samlet) kapacitet16,0 TB
  • Kapacitetsudnyttelse75 %

Selve beregneren er låst

Opret en gratis bruger for at låse op for alle artikler, beregnere, skabeloner og sortiment — og få adgang til quizzer og klasser. Det tager under et minut: navn, email og en adgangskode. Intet betalingskort.

Vil du prøve noget først? Se hvad du kan bruge uden konto — junior-zonen, leksikonet, videoerne og mere.