Kunstgræs, granulat og mikroplast

Mange fodboldbaner er kunstgræs. Mellem plastfibrene ligger et lag granulat — små gummi- eller plastkorn, der gør banen blød og holder fibrene oprejst. Granulatet spredes ud af banen med spillernes sko, med regn og med sne, der ryddes. Derfor har EU lavet regler for det.

Kommissionens forordning (EU) 2023/2055 af 25. september 2023 begrænser «syntetiske polymermikropartikler». Det er plastpartikler på højst 5 mm (eller fibre op til 15 mm lange). Fra 17. oktober 2031 må granulatfyld til kunstgræsbaner ikke længere markedsføres (bilaget, stk. 5, litra j).

Hvorfor? Ifølge forordningen er granulatfyld den største enkeltanvendelse af mikroplast i produkter og den største kilde til udslip af tilsat mikroplast i Europa (betragtning 30). Overgangsperioden er sat til otte år, så banerne kan nå at blive skiftet til andre løsninger (betragtning 53).

• 01Eksisterende baner må stadig bruges. Forbuddet gælder salg af nyt granulatfyld fra 2031.
• 02Plej banen, så så lidt granulat som muligt forsvinder ud i naturen — fx ved at holde det inde på banen og samle det op igen.
• 03Fra 17. oktober 2028 rammes også visse gødningsprodukter og produkter til landbrug og gartneri (litra g og i). Det kan ramme polymerovertrukne gødninger, der virker over lang tid. Om et bestemt produkt er omfattet, afgøres af dets klassifikation — spørg leverandøren.