Sådan er greenkeeper-uddannelsen bygget op

Greenkeeper-uddannelsen er en erhvervsuddannelse, hvor du skifter mellem at gå på skole og at være i oplæring på en arbejdsplads. Det betyder, at du hele tiden får teorien og det praktiske til at hænge sammen, og at du tjener løn, så snart du har skrevet under på en uddannelsesaftale. I denne artikel går vi tæt på, hvordan forløbet er skruet sammen fra start til slut.

Uddannelsen har to specialer. Greenkeeperen passer golfbaner, og groundsmanden passer fodboldbaner og andre idrætsanlæg. Fra 1. august 2026 er formålet at kunne «planlægge, etablere og vedligeholde grønne arealer på idrætsanlæg og golfbaner med fokus på bæredygtige løsninger» (BEK 156/2026 § 1).

Kommer du direkte fra 9. eller 10. klasse, begynder du på grundforløbets første del, der varer omkring et halvt skoleår. Her får du de brede, grundlæggende kompetencer, der gælder for hele det grønne område, og du finder ud af, om faget passer til dig. Derefter fortsætter du på grundforløbets anden del, der typisk også strækker sig over cirka et halvt år og er mere målrettet selve faget. Har du forladt skolen for mere end et par år siden, kan du i nogle tilfælde starte direkte på anden del.

På grundforløbet arbejder du projektorienteret og praktisk. Du kommer ud i værkstedet og på arealerne, lærer om planter, jord og maskiner og bygger det fundament, du skal stå på, når du kommer videre.

Grundforløbets 1. og 2. del varer 20 uger hver (BEK 156/2026 § 2, stk. 1). Har du gået på grundforløbet til anlægsgartner, gartner eller skov- og naturtekniker, har du også adgang til greenkeeperens hovedforløb (§ 3, stk. 6).

Når grundforløbet er gennemført, og du har en uddannelsesaftale, går du i gang med hovedforløbet. Det er her, du for alvor bliver greenkeeper. Hovedforløbet veksler mellem skoleperioder og længere perioder med oplæring i en virksomhed — det kan være en golfklub, et stadion eller et idrætsanlæg, og oplæringen kan i nogle tilfælde foregå i udlandet. På skoleperioderne samler I trådene fra oplæringen og bygger ny faglig viden på.

Tallene står i BEK 156/2026 § 2. Som voksen kan forløbet afkortes, fordi skolen vurderer, hvad du allerede kan.

For at komme ind på skoleundervisningen i hovedforløbet skal du have mindst 02 i det uddannelsesspecifikke fag fra grundforløbet (§ 3, stk. 2). Du skal også have fem certifikater:

• 01Gyldigt kørekort, mindst til traktor.
• 02Førstehjælp på erhvervsuddannelserne, inkl. færdselsrelateret førstehjælp.
• 03Elementær brandbekæmpelse.
• 04«Vejen som arbejdsplads».
• 05«Adfærd og trivsel på arbejdspladsen» — nyt fra 1. august 2026.

• 01Teori: en mundtlig prøve på 30 minutter inkl. votering. Den er individuel.
• 02Praktik: en fremstillingsopgave på 84 timer for greenkeepere og 56 timer for groundsmen. Den laves som gruppeprøve med 3 eller 4 lærlinge, men hver får sin egen karakter.
• 03Opgaven er en case, som du trækker lod om.
• 04Teorien tæller en tredjedel og praktikken to tredjedele.
• 05Det faglige udvalg kan give en udmærkelse på svendebrevet: «Antaget med ros», «Bronze» eller «Sølv».

For at komme ind skal du have afsluttet folkeskolen og som udgangspunkt have mindst 2,0 i gennemsnit i både dansk og matematik ved afgangseksamen. Opfylder du ikke karakterkravet, kan du komme til en optagelsesprøve og en samtale på skolen. Søger du direkte fra grundskolen, er der en ansøgningsfrist i foråret, så det er en god idé at være i god tid.

Er du fyldt 25 år, kan du tage uddannelsen som en erhvervsuddannelse for voksne. Her bliver dine kompetencer vurderet først, så forløbet kan afkortes ud fra det, du allerede kan og har erfaring med. Det gør vejen kortere og mere fleksibel, hvis du kommer med erhvervserfaring i bagagen.

“En erhvervsuddannelse er bygget til at flette teori og praksis sammen — du lærer det på skolen og bruger det på banen.”