Spring til indhold

Svendeprøven som kranfører — sådan forbereder du dig til den afsluttende prøve

Hvordan prøven er bygget op, hvem der bedømmer den, og hvad der kan sende dig til omprøve

Indledning

Efter grundforløb og hovedforløb, kørekort og certifikater venter den sidste hurdle: svendeprøven. Det er her, du viser, at du kan samle alt det, du har lært, til at planlægge og gennemføre et sikkert løft uden at blive holdt i hånden. En bestået svendeprøve er beviset på, at du er klar til at stå med det fulde ansvar som faglært kranfører.

Hvem står bag prøven

Fra 1. august 2026 gælder en ny bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til kranfører (BEK nr. 176 af 28/01/2026). Den siger, at svendeprøven afholdes af skolen i samarbejde med det faglige udvalg som en del af den sidste skoleperiode, og at prøven tilrettelægges, som det står i uddannelsesordningen (§ 6). Ordningen kommer fra det faglige udvalg, TUR — Transporterhvervets Uddannelser. Det sikrer, at en bestået svendeprøve betyder det samme, uanset hvilken skole du har gået på.

Sådan er prøven skruet sammen (trin 1, kranfører)

  • 01En praktisk opgave med mundtlige elementer. Du har 3 timer. Opgaven findes ved lodtrækning mellem opgaver, som skolen stiller.
  • 02En skriftlig prøve på 45 minutter med 35 multiple choice-spørgsmål fordelt på faste kategorier. Prøven er internetbaseret.
  • 03De to delprøver løses hver for sig, og skolen bestemmer rækkefølgen.
  • 04Du får én samlet karakter efter 7-trinsskalaen. Karakteren for den praktiske opgave tæller dobbelt, og du skal have mindst 02 i hver delprøve.

I den praktiske opgave skal du vise, at du kan planlægge, dokumentere og gennemføre en opgave fra dit speciale: sikkert kranarbejde af varierende type, håndtering og sikring af forskellige typer gods, eftersyn og vedligehold af kran og andet transportmateriel, planlægning af transporter og levering af service og kvalitet. I praksis ser censorerne bl.a. på:

  • 01Planlægning af løftet — byrde, rækkevidde og lastkurve
  • 02Opstilling og vurdering af underlag og stabilitet
  • 03Valg og kontrol af løftegrej samt korrekt anhugning
  • 04Kommunikation og signalgivning med anhugger
  • 05Selve gennemførelsen af løftet, roligt og kontrolleret
  • 06Evne til at forklare og begrunde dine faglige valg

Det skal du have i hus

Inden svendeprøven skal du have de kørekort og certifikater, som uddannelsesordningen kræver (BEK 176/2026 § 6, stk. 2). Allerede før hovedforløbet kræver ordningen, at du har gaffeltruckcertifikat B, førstehjælp efter Dansk Førstehjælpsråds uddannelsesplaner, elementær brandbekæmpelse efter DBI's retningslinjer og varebilschaufføruddannelsesbevis (VUB).

For at få skolebevis skal du have mindst 2,0 i gennemsnit for alle fag i hovedforløbet og mindst 02 i den afsluttende prøve (§ 6, stk. 3).

Sikkerhed vejer tungere end elegance

En vigtig pointe, mange lærlinge undervurderer: en klar sikkerhedsbrist under prøven — for eksempel at overtræde en grundlæggende sikkerhedsregel, ignorere et stop-signal eller løfte, uden at underlaget er kontrolleret — kan i sig selv gøre, at prøven ikke bestås, uanset hvor flot resten af løftet ellers blev udført. Det afspejler selve faget: et løft, der ser godt ud, men er udført usikkert, er ikke et godt løft.

Sådan forbereder du dig

Den bedste forberedelse er ikke at terpe i sidste øjeblik, men at have gjort de faglige rutiner til vaner gennem hele hovedforløbet: kend din lastkurve, så den er en refleks, øv anhugning og signalgivning med en makker, og spørg din oplæringsansvarlige eller skolen tidligt, hvis der er noget i vejledningen, du er i tvivl om. Kommer du roligt og rutineret til prøven, er den ikke en overraskelse — den er en sidste, formel bekræftelse af noget, du allerede kan.

“Svendeprøven tester ikke, om du kan løfte pænt én gang. Den tester, om du kan tænke som en kranfører, hver gang.”