Sådan kontrolleres rengøringen på hospitalet — NIR's hygiejneprofiler
Hygiejneprofil, kvalitetsprofil, kontaktpunkter og tabel 7
Indledning
NIR Rengøring er Statens Serum Instituts nationale retningslinje for rengøring. På hospitalet bruger man den til at styre og kontrollere rengøringen: hvert lokale får en profil, og efter rengøringen kan man tælle, om lokalet er rent nok.
Hygiejneprofil og kvalitetsprofil
Hygiejneprofilen handler om smitte og om kontaktpunkterne. Kvalitetsprofilen handler om rengøringskvaliteten på lokalets fire objektgrupper: inventar, vægge, gulv og loft. Udgangspunktet er, at de to profiler følges ad. Profilen tildeles efter, hvad lokalet bruges til, hvor mange der bruger det, og hvor meget snavs man kan forvente.
| Hospitalet | Eksempler på lokaler (listen er ikke udtømmende) |
|---|---|
| Profil 5 | Operationsstue, sterilproduktion, pakning og opbevaring af sterilvarer, højlagre med sterilvarer, speciallaboratorium. |
| Profil 4 | Sengestue, bad og toilet, puslerum, fødestue, medicinrum, rent depot og linneddepot, rent skyllerum, laboratorier, undersøgelses- og behandlingsrum. |
| Profil 3 | Gang på klinisk afsnit, kapel, kontorer i kliniske afsnit, omklædningsrum, personalerum, rengøringsrum, urent skyllerum, venteværelse ved kliniske områder. |
Kontaktpunkterne
Kontaktpunkter er steder, der ofte berøres af hænder og underarme. De rengøres dagligt. Gulvet er ikke et kontaktpunkt. NIR deler dem i fem kategorier: borde (inkl. 3 cm af undersiden), greb og gribeområder, seng, leje og stole, sanitet og teknisk udstyr. På en seng er kontaktpunktet fra sengerammen og op: sengehest, gavle og den synlige del af rammen.
Tabel 7: hvor meget må der være?
Kontrollen sker lige efter rengøringen, før lokalet tages i brug. Man ser på alle fem kontaktpunkter og tæller samlinger af pletter (P), støv (S) og affald og løst snavs (AL) for hele lokalet. Lokalet er godkendt, hvis ingen af tallene er højere end det tilladte.
| Tilladte samlinger P/S/AL | Til og med 15 m² | Over 15 til 35 m² | Over 35 til 60 m² | Over 60 til 100 m² |
|---|---|---|---|---|
| Profil 5 | 0/0/0 | 0/0/0 | 0/0/1 | 0/1/1 |
| Profil 4 | 0/0/1 | 0/0/1 | 0/1/1 | 0/1/2 |
| Profil 3 | 0/0/1 | 0/1/1 | 0/1/2 | 0/1/3 |
I profil 3 må der aldrig være humanbiologiske pletter. Lokaler over 100 m² er ikke med i tabellen.
Kontrol og dokumentation
- 01Kontrollen bør ske regelmæssigt, fx mindst 1 gang i kvartalet, og den skal dokumenteres.
- 02Før kontrollen bør man kalibrere: blive enige om, hvad der tæller som en samling.
- 03Kontrollen kan være intern eller ekstern. Du laver selv egenkontrol, når du er færdig.
- 04Bliver lokalet ikke godkendt, følger man organisationens handleplan.
Grafen viser, hvor mange hospitals- og institutionsbygninger der er i Danmark. Læg mærke til, hvor få hospitaler der er i forhold til plejehjem (døgninstitutioner) — men et hospital består ofte af mange bygninger.
| Kategori | bygninger |
|---|---|
| Grundskoler | 9.708 |
| Daginstitutioner | 8.006 |
| Anden undervisning og forskning | 6.511 |
| Plejehjem og bosteder (døgninstitution) | 5.223 |
| Andre kulturbygninger | 4.198 |
| Kirker | 3.464 |
| Andre institutionsbygninger | 2.403 |
| Øvrige | 11.067 |
Skoler, daginstitutioner og plejehjem er de største grupper. Plejehjem hedder «døgninstitution» i BBR og står under boliger, så de er lagt til her.
Tallet er bygninger, ikke institutioner: et hospital kan bestå af mange bygninger.
I alt i hele landet: 50.580 bygninger.
Kilde: BBR (Datafordeler) via Grundfast · hentet