§ 14
Kernehul til gevindtapning (ISO-metrisk)
Hvilket bor skal jeg bruge, før jeg tapper et givent metrisk gevind?
Svar: Før et indvendigt metrisk gevind kan tappes, skal der bores et kernehul. Den velkendte tommelfingerregel for standard ISO-metrisk gevind er, at kernehullet er den nominelle gevinddiameter minus stigningen (D−P) — det giver ca. 65-75 % gevindindgreb, som yder næsten samme styrke som et fuldt gevind (et 75 %-gevind er typisk kun omkring 5 % svagere), men med markant lavere tapningsmoment og risiko for tapbrud (fx M10×1,5 ⇒ 8,5 mm, en meget udbredt standardværdi).
Formel
Kernehul ≈ D − P (nominel gevinddiameter minus gevindstigning)
Eksempel: M10×1,5 ⇒ kernehul = 10 − 1,5 = 8,5 mm (standard tapbor-størrelse)
| Symbol | Betydning | Enhed |
|---|---|---|
| d | Nominel gevinddiameter (D) | mm |
| p | Gevindstigning (P) | mm |
| = | Kernehul (borediameter) | mm |
Gyldighed og kilde
- Kilde
- Gevindtapning (ISO-metrisk kernehul, D−P tommelfingerregel)
Gælder ikke når
- Tommelfingerregel til standard gevindindgreb (~65-75%). Ved bløde materialer kan et lidt mindre kernehul give mere indgreb; ved sejt/hærdet materiale bør kernehullet snarere gøres lidt større for at undgå tapbrud.
Regneeksempel
Beregnerens egne standardværdier sat ind. Tallene er regnet med præcis den formel værktøjet bruger.
Sat ind
- Nominel gevinddiameter (D)10 mm
- Gevindstigning (P)1,50 mm
Giver
- Kernehul (borediameter)8,50 mm
Kun for medlemmer
Selve beregneren er låst
Opret en gratis bruger for at låse op for alle artikler, beregnere, skabeloner og sortiment — og få adgang til quizzer og klasser. Det tager under et minut: navn, email og en adgangskode. Intet betalingskort.
Vil du prøve noget først? Se hvad du kan bruge uden konto — junior-zonen, leksikonet, videoerne og mere.