Fugetyper og svejsestillinger

En svejsning er kun så god som forberedelsen af den samling, den lægges i. Fugetypen og fugeforberedelsen bestemmer, hvordan svejsetråden kan trænge igennem og binde materialet sammen, og svejsestillingen afgør, hvor svært arbejdet er at udføre.

Fugetypen beskriver, hvordan emnerne ligger i forhold til hinanden. De mest udbredte er stumpsamlingen, hvor to plader eller rør mødes kant mod kant (stumpsøm, på certifikatet BW), og kantsømmen, også kaldet kehlsøm (på certifikatet FW), hvor delene mødes i en vinkel — for eksempel en T-samling eller en hjørnesamling.

• 01Stumpsamling: emnerne mødes kant mod kant
• 02T-samling: et emne står vinkelret på et andet
• 03Hjørnesamling: emnerne mødes i et hjørne
• 04Overlapssamling: emnerne ligger delvist oven på hinanden

Ved tykkere gods er det ofte nødvendigt at forberede kanterne, så svejsningen kan trænge helt igennem. Det kan være at slibe eller skære en fas på kanten, så der dannes en V- eller X-fuge, og at indstille en passende rodspalte mellem emnerne. Forberedelsen sikrer god gennemsmeltning i roden af svejsningen.

Svejsestillingen beskriver emnets og svejsesømmens orientering i rummet. At svejse vandret nedad er lettest, fordi smeltebadet ligger pænt. Lodret og over hovedet er sværere, fordi tyngdekraften trækker i det smeltede metal. Stillingerne har standardiserede betegnelser, der bruges ved både oplæring og certificering.

Typiske stillinger

• 01Vandret nedad: smeltebadet ligger roligt, lettest at svejse
• 02Vandret på lodret flade: kræver kontrol af badet
• 03Lodret: kan svejses opad eller nedad med forskellig teknik
• 04Over hovedet: den sværeste, kræver godt håndelag

Standarden ISO 6947 (4. udgave fra 2019) giver hver hovedstilling en kode. Koderne står i svejseprocedurer, i AMU-målene og på dit certifikat.

• 01PA: Vandret, svejst ovenfra (bundstilling)
• 02PB: Vandret-lodret (kantsøm, svejst ovenfra)
• 03PC: Vandret søm på en lodret væg
• 04PD: Vandret over hovedet (kantsøm, svejst nedefra)
• 05PE: Over hovedet
• 06PF: Lodret, svejst opad
• 07PG: Lodret, svejst nedad
• 08PH: Rør, svejst opad
• 09PJ: Rør, svejst nedad
• 10PK: Rør, orbitalsvejsning (svejst hele vejen rundt)

Der findes også prøvestillinger for rør, der ligger på skrå, fx H-L045: røret hælder 45°. Den slags stillinger har været med i standarden siden udgaven fra 2011.

Når du svejser en prøve, må emnet højst afvige ±5° i hældning og ±10° i drejning fra hovedstillingen. Svejses en prøve i en stilling uden for hovedstillingerne (en særlig prøvestilling, SP), skal hældning og drejning skrives ned, og i produktionen dækker den så ±15°.

Forkortelser på certifikatet

• 01BW: stumpsøm (butt weld)
• 02FW: kantsøm (fillet weld)
• 03P: plade
• 04T: rør
• 05t: godstykkelsen
• 06D: rørets udvendige diameter

Et eksempel fra smedens uddannelsesordning: AMU-målet «Lys b svejs-stumps plade pos PA-PF» skriver «BW-P-PA, 2-n strenge». Det betyder stumpsøm i plade, svejst i bundstilling, med to eller flere strenge.

Både fugetype og svejsestilling indgår i, hvad en svejsecertificering gælder for. En prøve i én stilling og samlingstype dækker ikke nødvendigvis alle andre. Derfor træner man bevidst i de stillinger og fugetyper, som arbejdet og prøven kræver.

De vandrette stillinger lærer man hurtigt, men de lodrette og over-hovedet stillinger kræver mere træning. At mestre dem gør svejseren alsidig og i stand til at udføre samlinger, hvor emnet ikke kan vendes til den lette stilling.