Artikler
Artikler
Certificeret svejsning og DS/EN-ISO 9606Certificering · 7 minEn forklaring af, hvad det vil sige at være en certificeret svejser, hvad standarden DS/EN-ISO 9606 dækker, og hvordan en certificering opnås og vedligeholdes.Svejsemetoder i AMU-regi: gas, lysbue, TIG, MIG og MAGSvejsemetoder · 8 minEn sammenlignende gennemgang af de svejsemetoder, der typisk indgår i AMU-kurser, med fokus på hvad de hver især egner sig til.Sikkerhed: §17, varmt arbejde og fjernvarmeSikkerhed · 7 minEn gennemgang af de sikkerhedsmæssige rammer omkring svejsning — §17-kurset, reglerne for varmt arbejde og de særlige hensyn ved arbejde på fjernvarmeanlæg.Fugetyper og svejsestillingerSvejseteknik · 8 minEn gennemgang af de almindeligste fugetyper og fugeforberedelser samt svejsestillingerne — det grundlag, der afgør, hvordan en samling forberedes og udføres.Svejsefejl: typer, årsager og forebyggelseKvalitet · 8 minEn gennemgang af de almindeligste svejsefejl — porer, manglende gennemsmeltning, indbrænding, slaggeindeslutning og revner — med fokus på årsager og hvordan de forebygges.Svejserøg og arbejdsmiljøArbejdsmiljø · 7 minEn gennemgang af de sundhedsmæssige risici ved svejsning — svejserøg, gasser og stråling — og af hvordan udsugning, ventilation og personligt værn beskytter svejseren.WPS og WPQR: svejseprocedurens dokumentationKvalitet · 9 minPå professionelt svejsearbejde gætter man ikke parametrene — de er fastlagt i en godkendt procedure. Denne artikel forklarer kæden fra pWPS over kvalificeringsprøven (WPQR) til den endelige WPS, og hvad de hver især betyder for svejseren på gulvet.Kvalitetsniveauer og kontrol af svejsningerKvalitet · 9 minHvor god skal en svejsning være? Det afhænger af kravet. Denne artikel forklarer kvalitetsniveauerne i EN ISO 5817, hvordan svejsninger kontrolleres med visuelle, ikke-destruktive og destruktive metoder, og hvorfor det rette niveau vælges efter konstruktionens behov.Termisk skæring og sikker gashåndteringSvejseteknik · 8 minSkæring hører til svejserens hverdag, og gasflasker er en del af arbejdet. Denne artikel gennemgår de almindelige termiske skæreprocesser og — mindst lige så vigtigt — hvordan man håndterer trykflasker og brændgasser sikkert.Svejsningens historie: fra smedesvejs til lysbue og laserHistorie · 11 minSvejsning er en gammel idé i en ny teknologi. Denne artikel følger udviklingen fra oldtidens smedesvejsning over 1800-tallets opdagelse af den elektriske lysbue og gasflammen til 1900-tallets MIG, MAG og TIG — og frem til nutidens certificerede, standardstyrede og delvist robotiserede svejsearbejde.Materialer i svejsning: sort stål, rustfrit og aluminiumMaterialer · 8 minEn svejser møder sjældent kun én slags metal. Denne artikel gennemgår, hvad der kendetegner sort stål, rustfrit stål og aluminium som svejsematerialer, og hvorfor kendskab til materialets egenskaber er lige så vigtigt som selve svejseteknikken.Tilsatsmaterialer og dækgasser: valg af forbrugsstofferMaterialer · 8 minDen rigtige svejsemetode er kun halve historien — valget af elektrode, svejsetråd og dækgas afgør resten. Denne artikel gennemgår de mest almindelige forbrugsstoffer i AMU-svejsning og hvad de bruges til.Robotsvejsning og automatisering i svejsefagetTeknik · 7 minDanmark er et af de mest robottætte lande i Europa, og svejsning er et af de områder, hvor automatisering vinder frem hurtigst. Denne artikel ser på, hvorfor virksomhederne automatiserer, og hvad det betyder for den enkelte svejser.VEU-godtgørelse og økonomien i et AMU-svejsekursusKarriere · 6 minMange holder sig tilbage fra at tage et AMU-kursus af bekymring for den økonomiske del. Denne artikel forklarer VEU-godtgørelsen, hvordan den fungerer for et svejsekursus, og hvad man som kursist konkret kan søge om.Karriereveje for den certificerede svejserKarriere · 8 minEt svejsecertifikat er sjældent slutmålet — det er en begyndelse. Denne artikel kortlægger de typiske veje, en svejser kan bygge sin karriere videre på, fra det første AMU-kursus til specialiserede og velbetalte niche-områder.Ergonomi og fysisk arbejdsmiljø for svejsereArbejdsmiljø · 7 minSvejserøg og buelys er ikke de eneste arbejdsmiljøfaktorer, en svejser skal tage alvorligt. Uhensigtsmæssige arbejdsstillinger over mange år kan give varige skader. Denne artikel gennemgår, hvad Arbejdstilsynet anbefaler, og hvordan svejsepladsen kan indrettes bedre.Svejsning af trykbærende udstyr og PED-direktivetKvalitet · 7 minTrykbeholdere og trykbærende rørsystemer kan ikke bare svejses og tages i brug. De er omfattet af et europæisk direktiv, der stiller krav til hele kæden fra materiale og procedure til svejser og kontrol. Denne artikel giver overblikket, set fra svejserens perspektiv.Undervandssvejsning og specialiseret svejsning offshoreKarriere · 6 minUndervandssvejsning er en af de mest specialiserede og bedst betalte nicher i faget, men den kræver kompetencer fra to forskellige verdener på én gang. Denne artikel giver et overblik over vejen dertil og hvad arbejdet indebærer.Procesnumre: hvad betyder 111, 135 og 141?Svejseteknik · 6 minPå tegninger, i en WPS og på dit certifikat står svejsemetoden som et tal. Artiklen forklarer, hvordan numrene i ISO 4063 er bygget op, hvilke numre du møder på værkstedet, og hvilke fælder der er i gamle papirer.Læs dit svejsecertifikat — betegnelsen felt for feltCertificering · 6 minEt svejsecertifikat dækker ikke «svejsning» i almindelighed, men én bestemt kombination. Artiklen forklarer forkortelserne på certifikatet, hvad et eksempel betyder, og hvordan du holder certifikatet gyldigt.Brint, kulstofækvivalent og forvarmning — hvorfor stål revnerMaterialer · 7 minKolde revner kan komme timer efter, at sømmen er færdig. Artiklen forklarer kulstofækvivalenten CE, brintklasserne, hvad bogstaverne på en elektrode betyder, og hvorfor forvarmning står i WPS'en.Nyt for svejsere 2025-2026: regler, standarder og din uddannelseRegler · 6 minRegler og standarder for svejsere har ændret sig meget i 2025 og 2026. Her er nyhederne i rækkefølge, med dato og kilde, så du ved, hvad der gælder nu.Svejsning i rustfrit stål: nikkel, chrom 6 og de skrappeste grænserArbejdsmiljø · 6 minRustfrit stål indeholder krom og nikkel, og når det svejses, kommer de med i røgen. Artiklen samler reglerne, grænseværdierne og de processer, der kræver ekstra omhu.