Svejserøg og arbejdsmiljø
Hvad røgen indeholder, og hvordan du beskytter dig
Indledning
Svejsning udvikler røg, gasser, varme og kraftigt lys, der alle kan skade helbredet over tid. Et godt arbejdsmiljø handler om at kende risiciene og bruge de rigtige beskyttelsesforanstaltninger hver gang — ikke kun når det er bekvemt.
Hvad svejserøg er
Svejserøg består af meget fine partikler, der dannes, når metal og tilsatsmateriale fordamper og kondenserer. Sammensætningen afhænger af, hvad der svejses på — og særligt rustfrit og overfladebehandlet eller galvaniseret materiale kan give røg med stoffer, der er ekstra sundhedsskadelige at indånde.
Hvad der er i røgen, afhænger af materialet og af elektroden eller tråden:
- 01Ulegeret stål: jern og mangan
- 02Rustfrit stål: jern, mangan, krom og nikkel
- 03Syrefast rustfrit stål: jern, mangan, krom, nikkel og molybdæn
- 04Overfladebehandlet materiale: blandt andet bly, fenol, formaldehyd, cadmium og zink
Svejserøg giver kræft — det er ikke en påstand
WHO's kræftagentur IARC vurderede svejserøg i bind 118 af sine monografier, udgivet i 2018. Konklusionen: svejserøg er i gruppe 1, kræftfremkaldende for mennesker. Det drejer sig især om lungekræft. UV-strålingen fra svejsning kom også i gruppe 1, fordi den giver kræft i øjet (melanom). Før stod svejserøg i gruppe 2B, «muligvis kræftfremkaldende», fra en vurdering i 1989.
IARC anslog, at omkring 11 millioner mennesker i verden arbejder som svejsere, og at omkring 110 millioner svejser en gang imellem i deres arbejde.
Grænseværdierne i tal
Der findes ingen fælles grænseværdi for «svejserøg». Grænseværdibekendtgørelsen (BEK 613/2026) har i stedet to slags tal, og begge gælder på samme tid.
Procesbetingede grænseværdier: den samlede røg
For fem processer er der en grænse for den samlede mængde røg i luften. Tallene er beregnet ud fra erfaringer med, hvad røgen fra processen indeholder.
| Proces | Grundmateriale | Grænseværdi (mg/m³) |
|---|---|---|
| Elektrodesvejsning | Almindeligt konstruktionsstål, uden overfladebehandling eller med jernoxid- eller zinkprimer | 1,7 |
| MIG/MAG-svejsning | – | 1,6 |
| Flammeskæring | – | 1,7 |
| TIG-svejsning | Rustfast og syrebestandigt stål | 1,1 |
| Elektrodesvejsning | Rustfast og syrebestandigt stål | 0,5 |
Stofferne i røgen
| Stof | Grænseværdi (mg/m³) |
|---|---|
| Chrom(VI)-forbindelser, som Cr | 0,00025 |
| Nikkelforbindelser, som Ni | 0,01 (respirabel) eller 0,05 (inhalerbar) |
| Mangan og manganrøg, som Mn | 0,05 (respirabel) eller 0,2 (inhalerbar) |
| Jernoxid, som Fe | 3,5 |
| Zinkoxid og zinkoxidrøg, som Zn | 4 |
| Kobberrøg, som Cu | 0,1 |
| Aluminiumrøg, som Al | 5 |
| Kulilte (carbonmonoxid) | 23 (svarer til 20 ppm) |
| Ozon | 0,2 (0,1 ppm) som loftværdi, der aldrig må overskrides |
Se forskellen: chrom 6 skal holdes 14.000 gange lavere end jernoxid (3,5 ÷ 0,00025 = 14.000). Derfor er rustfrit stål det farligste at svejse i, også selv om røgen ikke ser værre ud.
Gasser
Ud over partikler kan der dannes skadelige gasser, og dækgasser kan fortrænge ilten i dårligt ventilerede rum. Arbejde i tanke, beholdere og snævre rum kræver derfor særlig opmærksomhed på ventilation og i nogle tilfælde overvågning af luften.
Udsugning og ventilation
Den bedste beskyttelse er at fjerne røgen ved kilden med punktudsugning, så den slet ikke når åndedrættet. Hvor punktudsugning ikke er mulig, suppleres med god generel ventilation og åndedrætsværn. Princippet er at bekæmpe forureningen så tæt på kilden som muligt.
- 01Punktudsugning tæt på svejsestedet fjerner røgen ved kilden
- 02God generel ventilation fortynder den resterende luftforurening
- 03Åndedrætsværn beskytter, hvor udsugning ikke er tilstrækkelig
- 04Særlig agtpågivenhed ved arbejde i snævre og lukkede rum
Reglerne siger det samme: forureningen skal fjernes ved kilden, før man tager personlige værnemidler i brug (BEK 581/2026 § 17), og der skal bruges metoder, der begrænser dannelsen af røg (BEK 582/2026 § 17). På et fast arbejdssted skal røgen fjernes med procesudsug, og udsugningen skal have en kontrol, der giver signal, hvis luftmængden falder for meget (BEK 582/2026 § 26).
BFA Industri anbefaler lavtryksudsugning, fordi den fanger både røg og gasser som ozon. Højtryksudsugning kan ikke anbefales: sugefeltet er lille, og den fanger ikke ozon. Vejledende luftmængder:
| Udsugning | Vejledende luftmængde |
|---|---|
| Udsugningsarm, lavtryk | 1.000-1.500 m³/t |
| Udsugningskabinet, lavtryk | 1.000-3.000 m³/t |
| Udsug på MIG/MAG-pistolen, højtryk | 40-80 m³/t |
BFA Industri skriver også, at udsuget luft fra svejsning ikke må føres tilbage (recirkuleres) til arbejdsrummet.
Åndedrætsværn
Et filtrerende åndedrætsværn, hvor du selv trækker vejret gennem filteret, må højst bruges tre timer om dagen og ikke uafbrudt. Det er Arbejdstilsynets praksis (AT-vejledning om kemi og biologi, VEJ 10134/2026). Turboværn og friskluftforsynede svejsevisirer kan bruges en hel arbejdsdag, afbrudt af passende pauser.
Er der kulilte eller nitrøse gasser sammen med røgen, skal du altid bruge friskluftforsynet åndedrætsværn. Der findes ingen gasfiltre, der beskytter mod nitrøse gasser.
Stråling, varme og støj
Buelyset udsender kraftig stråling, der kan skade øjne og hud, og svejsning udvikler varme, gnister og ofte støj. Svejsehjelm med korrekt filter, brandhæmmende tøj, handsker og om nødvendigt høreværn beskytter mod disse påvirkninger.
Støj har faste grænser: arbejdsgiveren skal stille høreværn til rådighed, når støjen over en arbejdsdag er over 80 dB(A), og ved 85 dB(A) eller mere skal du altid bære høreværn.
Ansvar og vaner
Arbejdsgiveren har ansvaret for, at forholdene er forsvarlige, men den enkelte svejser har ansvaret for at bruge udstyret rigtigt. Gode vaner — tænd udsugningen, tag værnet på, vurder rummet — er det, der gør forskellen over et helt arbejdsliv.