Spring til indhold
Discebo
← Uddannelser

Karrierekortet

Ét sted ad gangen: hvad der fører hertil, og hvad der fører videre. Tryk på en nabo for at flytte midten. Kortet viser vejene — det anbefaler ikke én af dem.

Hver kant bærer sin kilde med hentedato nederst på siden. Er en vej ikke skrevet ned, står den ikke på kortet — vi gætter ikke.

Dørene ind i systemet

2

Et trin uden en eneste vej ind i sig er en indgang. Er du fyldt 25 år, når din erhvervsuddannelse begynder, går du ind ad realkompetencevurderingen — ikke ad grundforløbets 1. del.

Hvor står du nu?

Skriv dit fag, dit job eller det kursus du har taget. Kortet flytter midten derhen — og viser både hvad der fører dertil, og hvad der fører videre.

Du står herFrisør

Hertil kommer man fra

1
  • Trin i systemetGrundforløb 2 (GF2)

Herfra kan du komme videre til

0

Ingen kant videre herfra er belagt med en kilde endnu.

Reglerne for hvert spring — med kilde

  • ← Grundforløb 2 (GF2) Grundforløb — adgang og overgangskrav

    Frisør består af grundforløbets to dele og et hovedforløb med oplæring på en læreplads, og varer 4½ år. Adgangskravet direkte fra 9. eller 10. klasse er mindst 2,0 i gennemsnit i både dansk og matematik.

    UddannelsesGuiden — Frisør (2026-09-01)

    Hvad lever du af imens?

    Vi viser ordningen og siger hvad forudsætningen er. Vi regner ikke på din økonomi — det afhænger af indkomst, familie, a-kasse og kommune, og et forkert tal her er værre end intet tal.

    • VEU-godtgørelseGælder ikke her

      Ordningen dækker ikke denne slags spring — uanset hvem du er.

      VEU-godtgørelsen dækker efteruddannelse til og med erhvervsuddannelsesniveau (godtgørelseslovens § 1). Dette spring ligger uden for — enten fordi det fører over det niveau, eller fordi det er en erhvervsuddannelse og ikke et efteruddannelsesforløb. Spørg i stedet til SVU eller Omstillingsfonden.

      Hvem der søger, afhænger af om du får løn

      Ved tilmeldingen angives det, om du modtager sædvanlig løn under uddannelsen — og dermed om godtgørelsen udbetales til dig eller til arbejdsgiveren. Ordningen administreres af AUB.

      Forudsætning Vigtigt: kun hvis du IKKE får sædvanlig løn under kurset. Udbetaler arbejdsgiveren sædvanlig løn, går godtgørelsen til arbejdsgiveren i stedet (godtgørelseslovens § 7), og arbejdsgiveren skal så udbetale mindst et tilsvarende beløb i lønkompensation. Du skal desuden have beskæftigelse i Danmark som lønmodtager eller selvstændig, og du må ikke have en erhvervsrettet uddannelse over erhvervsuddannelsesniveau — medmindre du ikke har brugt den de sidste 5 år (§ 2, stk. 1). Har du krav på løn efter en uddannelsesaftale, er godtgørelsen udelukket (§ 3, nr. 1).

      Retsinformation — Godtgørelsesloven, LBK nr. 117 af 5.2.2025 (§ 1 formål, § 2 stk. 1 personkreds, § 3 nr. 1 udelukkelse, § 7 udbetaling) (2026-09-02)Virk (Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag) — VEU-godtgørelse, satser (2026-09-02)Undervisningsministeriet — VEU-godtgørelse og befordringstilskud (2026-09-02)

    • OmstillingsfondenGælder ikke her

      Ordningen dækker ikke denne slags spring — uanset hvem du er.

      Omstillingsfonden dækker deltagerbetaling på videregående efteruddannelse — akademi- og diplommoduler. Et AMU-kursus, en erhvervsuddannelse eller en ordinær fuldtidsuddannelse er ikke omfattet.

      Du søger selv

      Du søger selv, sammen med den almindelige tilmelding til modulet. Pengene gives ikke direkte til dig — de søges gennem den institution der udbyder uddannelsen, og trækkes fra din deltagerbetaling.

      Forudsætning Åben for ufaglærte, faglærte og folk med en videregående uddannelse til og med professionsbachelorniveau — altså også for dig der allerede har svendebrev. Du skal være i arbejde (hel- eller deltid) ved kursusstart eller fritstillet med løn; ledige, studerende, selvstændige og folk med en universitetsuddannelse er uden for målgruppen. OBS: midlerne fordeles efter først til mølle og kan være brugt op på det enkelte uddannelsessted. Fonden dækker deltagerbetalingen — ikke bøger, transport eller løn.

      Uddannelses- og Forskningsstyrelsen — Omstillingsfonden (2026-09-02)UddannelsesGuiden — Omstillingsfonden (2026-09-02)

    • VoksenlærlingeordningenDet afhænger

      Vi kan ikke afgøre det her. Det er ikke et nej — det er et spørgsmål du skal stille myndigheden.

      Tilskuddet hænger på UDDANNELSESAFTALEN, ikke på skoletrinnet — så om det kan søges her, afhænger af hvornår aftalen indgås og med hvilken uddannelse. Kommer du fra beskæftigelse, afhænger det desuden af om uddannelsen står på STARs landsdækkende liste over områder med behov for arbejdskraft. Det afgør din handlekommune, ikke kortet.

      Virksomheden søger — ikke dig

      Vigtigt: det er VIRKSOMHEDEN der søger — i VITAS, senest 1 måned efter uddannelsesaftalens start; din handlekommune træffer afgørelsen (LAB § 158). Du kan ikke søge den selv.

      Forudsætning Vigtigt: tilskuddet er lønrefusion til arbejdsgiveren, ikke penge til dig. Men det er ofte det der gør et ja muligt, og derfor værd at nævne når du spørger om en voksenlærlingeplads. Du skal være fyldt 25 år ved aftalens start og ikke have en erhvervsuddannelse — eller have en du ikke har brugt de sidste 5 år (LAB § 155). Kommer du fra beskæftigelse, skal uddannelsen desuden stå på STARs landsdækkende liste over områder med behov for arbejdskraft. Du skal være sikret mindst den laveste overenskomstløn for en ikkefaglært i faget (§ 157).

      • 45 kr. pr. time (2026) Til virksomheden, i hele uddannelsesforløbet, når aftalen indgås med en person der kommer fra ledighed m.v. og er ufaglært — eller er faglært og har modtaget offentlig forsørgelse i mindst 6 måneder (LAB § 159, stk. 2, jf. § 155, stk. 1). OBS: lovfast beløb: det står i lovteksten og er ikke med blandt de beløb der reguleres 1. januar (§ 189). Årstallet siger hvornår vi sidst læste lovteksten.
      • 30 kr. pr. time (2026) Til virksomheden, i op til de første 2 år, når aftalen indgås med en ufaglært der kommer fra beskæftigelse — og kun inden for de områder der står på STARs landsdækkende liste over behov for arbejdskraft (LAB § 159, stk. 3, jf. § 155, stk. 2). Samme forbehold om lovfasthed som satsen ovenfor.

      Retsinformation — Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, LBK nr. 280 af 1.3.2024, kapitel 23 (§ 154 stk. 2 undtagelse, § 155 betingelser, § 158 frist, § 159 stk. 2-3 tilskud) (2026-09-02)Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering — Voksenlærlingeordningen (2026-09-02)

Hvor ender man henne?

Steder arbejdet foregår, og de uddannelser kilden selv nævner. Et sted er ikke bedre end et andet — listen beskriver rummet, den rangerer ikke. Står en uddannelse ikke her, er det fordi ingen kilde er hentet for den endnu.

Arbejdssteder

13

Kilderne er hentet 2026-09-01.

Kan jeg tage mit fag med til udlandet?

Et dansk svendebrev anerkendes ikke automatisk i andre lande. Her er reglerne, og hvad hvert land selv skriver — med kilden ved hver påstand. Det er en oversigt, ikke en afgørelse: det er altid myndigheden i det andet land der afgør.

Reglerne

6

  • Syv erhverv anerkendes automatisk — resten gør ikke

    Gælder for: Alle EU-lande

    EU's direktiv 2005/36/EF siger i artikel 21, at medlemslandene anerkender uddannelsesbeviserne for læger, sygeplejersker med ansvar for den almene sundheds- og sygepleje, tandlæger, dyrlæger, jordemødre, farmaceuter og arkitekter. De syv står der, fordi landene har aftalt de samme mindstekrav til uddannelsen. Håndværksfagene står ikke på listen.

    Kilde: EUR-Lex — Direktiv 2005/36/EF om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer, artikel 21 · hentet 2026-09-01

  • Er faget lovreguleret, skal du søge FØR du må arbejde

    Gælder for: EU-lande, når erhvervet er lovreguleret dér

    Er erhvervet lovreguleret i det land du rejser til, skal du ansøge om anerkendelse af dine erhvervsmæssige kvalifikationer, før du må begynde at arbejde. Det er de nationale myndigheder i det nye land der afgør ansøgningen, og de har tre måneder til at træffe afgørelse. De kan bede om flere dokumenter undervejs.

    Kilde: Dit Europa (Europa-Kommissionen) — Anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer · hentet 2026-09-01

  • Er der væsentlige forskelle, kan der kræves en prøve eller en prøvetid

    Gælder for: EU-lande, den generelle ordning

    Går ansøgningen den generelle vej, kan myndigheden stille udligningsforanstaltninger: en egnethedsprøve eller en prøvetid, og der kan også være krav om sprogtest eller fagligt medlemskab. Det er ikke et afslag — det er en betingelse man kan opfylde.

    Kilde: Dit Europa (Europa-Kommissionen) — Anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer · hentet 2026-09-01

  • Det europæiske erhvervspas findes — men ikke for håndværk

    Gælder for: EU-lande, de fem erhverv passet dækker

    Det europæiske erhvervspas (EPC) er en hurtigere og lettere elektronisk procedure. Den findes for sygeplejersker med ansvar for den almene sundheds- og sygepleje, farmaceuter, fysioterapeuter, bjergførere og ejendomsmæglere.

    Kilde: Dit Europa (Europa-Kommissionen) — Anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer · hentet 2026-09-01

  • Det papir du selv tager med: Europass Certificate Supplement

    Gælder for: Danske erhvervsuddannelser

    Europass Certificate Supplement er et certifikat, der kortfattet beskriver indholdet af dit uddannelsesbevis eller svendebrev på andre sprog. Det kan bruges til at vise en arbejdsgiver i udlandet præcis, hvad du er uddannet inden for. Det er et supplement til beviset — ikke en afgørelse om anerkendelse, og ikke en erstatning for selve svendebrevet.

    Kilde: Undervisningsministeriet — Beviser på engelsk (Certificate Supplement) · hentet 2026-09-01

  • Den anden vej: hvem vurderer en udenlandsk uddannelse i Danmark

    Gælder for: Danmark

    I Danmark er det Uddannelses- og Forskningsstyrelsens arbejde at vurdere udenlandske uddannelser. Det er værd at kende, fordi det viser hvordan spørgsmålet ser ud fra den anden side: hvert land har sin egen myndighed, der gør præcis det samme ved dit svendebrev.

    Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriet — Anerkendelse af uddannelser på tværs af grænser · hentet 2026-09-01

Landene

3

  • Norge

    Afgøres af: Direktoratet for høyere utdanning og kompetanse (HK-dir)

    Norge har en egen godkendelsesordning for udenlandsk fag- og yrkesopplæring, og Danmark er udtrykkeligt blandt de lande den dækker. HK-dir sammenligner uddannelsen med det tilsvarende norske lærefag på niveau, længde og fagligt indhold. Godkendelsen er frivillig og gratis at søge — den kan hjælpe når man søger job og forhandler løn, men den er ikke en betingelse for at arbejde.

    • Kvalifikationen skal være formel og udstedt af en ansvarlig myndighed
    • Uddannelsen skal vare mindst 3 år
    • Mindst ét af de år skal være praktisk oplæring
    • Det faglige indhold skal i det væsentlige svare til det norske lærefag

    Kilde: HK-dir (Direktoratet for høyere utdanning og kompetanse, Norge) — Om godkjenning av fag- og yrkesopplæring · hentet 2026-09-01

  • Tyskland

    Afgøres af: Den myndighed der er kompetent for netop det erhverv og netop det arbejdssted — den findes gennem forbundsportalens «Recognition Finder»

    Myndigheden sammenligner den udenlandske uddannelse med et tysk referenceerhverv og ser på indholdet og længden af uddannelsen; erhvervserfaring og ekstra kvalifikationer tæller med. Er der ingen væsentlige forskelle, anerkendes uddannelsen fuldt ud. Er der delvise forskelle, kan resultatet blive delvis anerkendelse, som man kan bygge oven på med efteruddannelse og søge igen. For lovregulerede erhverv kan myndigheden i stedet stille udligningsforanstaltninger — en tilpasningsperiode eller en egnethedsprøve.

    • Ansøgning til den myndighed der er kompetent for erhvervet og arbejdsstedet
    • Dokumentation for uddannelsens indhold og længde
    • Ved væsentlige forskelle i et lovreguleret erhverv: tilpasningsperiode eller egnethedsprøve

    Kilde: Anerkennung in Deutschland (BIBB — den tyske forbundsregerings portal) — anerkendelsesproceduren · hentet 2026-09-01

  • Canada

    Afgøres af: Den enkelte provins eller det enkelte territorium — de har ansvaret for lærlingeuddannelse og svendebreve i deres eget område

    Canada har ikke ét landsdækkende svendebrev. Provinserne og territorierne udsteder hver deres, og Red Seal-programmet lægger en fælles standard oven på dem: består man Red Seal-prøven, får man en Red Seal-påtegning på sit provinsielle bevis, som viser at man lever op til den nationale standard i faget. Programmet drives af Canadian Council of Directors of Apprenticeship, hvor forbundsregeringen sidder med.

    • Ansøgning til myndigheden i den provins eller det territorium man vil arbejde i
    • Red Seal-påtegning kræver at man består Red Seal-prøven i faget

    Kilde: Red Seal — Interprovincial Standards Red Seal Program (Canada) · hentet 2026-09-01

Lande vi ikke kunne belægge

2

  • USA

    Vi har ikke fundet en kilde der siger hvad et dansk svendebrev gælder i USA. Der findes ingen føderal ordning vi kunne slå op, og de kilder om delstaternes egne håndværkslicenser vi forsøgte at hente, svarede ikke. Det vi KAN sige, er hvordan amerikanerne uddanner deres egne: en Registered Apprenticeship godkendes enten af U.S. Department of Labor eller af en delstats egen lærlingemyndighed, og den der gennemfører, får et bevis der er anerkendt i branchen i hele landet. Om et dansk svendebrev kan træde i stedet for den vej, ved vi ikke — det skal afklares hos myndigheden i den delstat man vil arbejde i.

    Kilde: Apprenticeship.gov (U.S. Department of Labor) — Registered Apprenticeship Program · hentet 2026-09-01

  • Australien

    Vi har ikke fundet en kilde vi kunne hente, der siger hvad et dansk svendebrev gælder i Australien. Landets egen ordning for at få vurderet en udenlandsk håndværksuddannelse administreres af Trades Recognition Australia under den australske regering, men deres sider svarede ikke da vi hentede dem herfra 01-09-2026, og en påstand vi ikke selv har læst, skal ikke stå i registret. Det vi KUNNE hente, handler om selve arbejdet i minerne og ligger i arbejdssteder.ts. Spørgsmålet skal stilles til Trades Recognition Australia.

    Kilde: Business Queensland (Queenslands delstatsregering) — Recognised standards, Coal Mining Safety and Health Act 1999 §72(1) · hentet 2026-09-01

Specialer i udlandet

2

  • Schweiz

    WOSTEP — urmageruddannelse i Schweiz

    WOSTEP-fonden er en uafhængig urmagerskole i Schweiz, støttet af den schweiziske urindustri; den blev til i 1966 og blev en fond i 2006. Programmerne går fra 640 til 3.000 timer, og de schweiziske forbundsmyndigheder anerkender 3.000-timers-programmet som officiel voksenuddannelse i urmageri. Skolen har partnerskoler i flere lande.

    Kilde: WOSTEP Foundation (Schweiz) — About · hentet 2026-09-01

  • Storbritannien

    Den røde liste over truede håndværk (Storbritannien)

    Heritage Crafts — den eneste UNESCO-akkrediterede NGO i Storbritannien der primært arbejder med traditionelt håndværk — har siden 2017 udgivet en rød liste, der placerer traditionelle håndværk i fire risikokategorier efter hvor sandsynligt det er at faget overlever til næste generation. Listen er værd at kende af én grund: den peger på fag hvor der næsten ingen steder er tilbage at lære dem — og altså også på hvor man skal hen, hvis man vil.

    Kilde: Heritage Crafts (UNESCO-akkrediteret NGO, Storbritannien) — The Red List of Endangered Crafts · hentet 2026-09-01

Kilderne er hentet 2026-09-01.