Spring til indhold
← Artikler/§ 00·Kom i gang

Bliv elektriker

Et fag med strøm i — og brug for dygtige hænder

2026-06-14·5 min læsning

Elektrikeren får lys, varme og strøm til at virke i alt fra parcelhuse til industri og ladestandere. Det er et fag med høj efterspørgsel, løn under uddannelsen og en lige vej fra nysgerrig nybegynder til faglært. Her er hvorfor du skal overveje faget.

Indledning

En elektriker installerer, vedligeholder og fejlfinder elektriske anlæg. Du trækker kabler, sætter tavler op, monterer afbrydere og stikkontakter, tilslutter maskiner og sørger for, at beskyttelsen mod stød og brand er på plads. Arbejdet spænder vidt: den ene uge er du i en bolig, den næste på en byggeplads, i industrien eller på en ladestander til elbiler.

Fig. Strømmens vej: fra tavle gennem HPFI og afbryder til lampen — og retur via nul, med PE til jord.

Hvorfor lige dette fag?

Fordi elektrificeringen er i fuld gang. Varmepumper, solceller, ladestandere og energirenoveringer kræver flere elektrikere, end branchen har, og efterspørgslen efter faglærte er høj og stabil. Du tjener løn fra dag ét i oplæringen i stedet for at betale for at læse, og der er gode chancer for at finde en læreplads.

  • 01Stor efterspørgsel — den grønne omstilling driver behovet for elektrikere.
  • 02Løn under uddannelsen — du er i lære og tjener penge undervejs.
  • 03Afveksling — bolig, erhverv, industri, automatik, energi og data.
  • 04Ansvar og tillid — dit arbejde skal være sikkert at røre ved og leve op til reglerne.
  • 05Vej videre — fra lærling til svend, og videre til formand, installatør eller egen virksomhed.

Hvad skal man kunne — og lære?

Du skal forstå grundlæggende elteknik (Ohms lov, effekt, vekselstrøm), kunne dimensionere kabler og grupper, vælge den rigtige beskyttelse mod overstrøm og fejlstrøm, og udføre installationen efter reglerne. En stor del af faget er at måle og dokumentere: kontinuitet, isolationsmodstand og afprøvning af beskyttelsen, før anlægget sættes under spænding.

  • 01Elteknik — spænding, strøm, modstand, effekt og cos φ.
  • 02Kabeldimensionering — belastningsevne, spændingsfald og kortslutning.
  • 03Beskyttelse — HPFI/fejlstrøm, automatsikringer og jording.
  • 04Måling & afprøvning — kontroller før spændingssætning.
  • 05Regler — Elsikkerhedsloven, Installationsbekendtgørelsen (BEK 1082/2016) og DS/HD 60364-serien.

Sådan kommer du i gang

Elektriker er en erhvervsuddannelse (EUD). Du starter typisk på grundforløbet på en erhvervsskole og kommer derefter i lære i en virksomhed, hvor du veksler mellem skole og oplæring. Du behøver ikke vide alt på forhånd — du skal bare have lyst til at lære et håndværk. Vil du have en fornemmelse af faget først, så opret en gratis bruger og kig på artiklerne, beregnerne og quizzerne her.

“Det fedeste ved jobbet er, at man får tingene til at virke — og at man ved, det er sikkert, fordi man selv har målt og dokumenteret det.”

Hvor lang er uddannelsen?

Hele uddannelsen varer 4 år og 6 måneder til 5 år. Det tal er med grundforløbets 1. og 2. del, som hver varer 20 uger. Derefter kommer hovedforløbet, hvor du skifter mellem skole og oplæring i en virksomhed. Du skal have mindst 02 i det uddannelsesspecifikke fag fra grundforløbet for at komme ind på hovedforløbet.

VejHovedforløbets længdeSkoleuger
EUD for unge, Elektriker 13 år og 6 måneder40
EUD for unge, Elektriker 24 år45
euv (voksne), Elektriker 13 år og 5 måneder36
euv (voksne), Elektriker 23 år og 11 måneder41
eux (med gymnasiefag)4 år68,6

Uddannelsen dækker bygningsinstallationer, automation i industrien, maritime elinstallationer og installationer, der er tilsluttet forsyningsnettet. Svendeprøven har to delprøver. For at få skolebevis skal du have et gennemsnit på mindst 2,0 i grundfagene og mindst 02 i hvert uddannelsesspecifikt fag.

Elektriker 1 eller Elektriker 2?

Uddannelsen har to specialer: Elektriker 1 og Elektriker 2. Elektriker 2 varer et halvt år længere og har fem skoleuger mere end Elektriker 1. Hvordan uddannelsen er bygget op, står i artiklen om elektrikeruddannelsen 2026.

Hvor er arbejdet?

Varmepumper og solceller er to af de opgaver, der vokser. Grafen viser, hvor stor en del af boligbygningerne fra hvert årti der har varmepumpe. Læg mærke til formen: varmepumpen sidder oftest i de ældste og de nyeste huse. Husene fra midten af 1900-tallet har oftere fjernvarme eller eget fyr — dér kan konverteringerne komme.

Andel af boligbygningerne med varmepumpe, efter opførelsesårti
OpførtAndel i procent
før 1900
21,9 %32.773 af 149.767
1900–09
18,5 %16.004 af 86.470
1910–19
17,5 %11.140 af 63.783
1920–29
16,0 %12.943 af 81.070
1930–39
13,5 %13.446 af 99.292
1940–49
11,9 %7.835 af 65.833
1950–59
10,2 %12.208 af 119.775
1960–69
9,7 %23.013 af 237.164
1970–79
8,8 %25.653 af 290.104
1980–89
6,8 %9.508 af 139.595
1990–99
7,2 %4.781 af 66.061
2000–09
12,2 %13.338 af 109.437
2010–19
25,1 %18.815 af 75.012
2020–29
34,0 %24.642 af 72.532

Varmepumpen sidder især i de ældste og de nyeste huse. Huse fra 1960'erne til 1990'erne har oftere fjernvarme eller eget fyr — det er dér, konverteringerne til varmepumpe kan komme.

Kun varmepumper, der er registreret i BBR som bygningens varmeinstallation.

39 boligbygninger har ukendt opførelsesår og står ikke i figuren.

I alt i hele landet: 226.138 boligbygninger.

Kilde: BBR (Datafordeler) via Grundfast · hentet

Solcellerne fordeler sig ujævnt over landet. Se, hvilke kommuner der har den største andel boliger med solceller. Det er typisk kommuner med mange parcelhuse. I byernes etageejendomme er der få anlæg.

Andel af boligbygningerne med solceller, pr. kommune
ikke slået op Registret svarede ikke, eller det dækker ikke denne ejendom endnu. Det betyder ikke, at der ingen værdi er.