Spændingsfald — hvorfor og hvor meget

Når strøm løber gennem en leder, falder spændingen langs lederen på grund af lederens modstand. Et for stort spændingsfald giver svagt lys, dårligt fungerende motorer og unødigt energitab i kablet.

Regn med ledningsevnen i drift: κ ≈ 44,4 for kobber og κ ≈ 27,8 for aluminium (anneks G i DS/HD 60364-5-52). De kendte tal 56 og 35 gælder ved 20 °C. For lange strækninger og små tværsnit bliver spændingsfaldet hurtigt mærkbart.

• 01Tabel G.52.1 i anneks G til DS/HD 60364-5-52 anbefaler grænser fra installationens begyndelse til forbrugsstedet. Annekset er vejledende (informativt), ikke et dansk lovkrav.
• 02Type A — installation forsynet direkte fra det offentlige lavspændingsnet: maks. 3 % for belysning og maks. 5 % for øvrige installationer. Det er den almindelige situation i en bolig.
• 03Type B — installation med egen forsyning (fx egen transformer): maks. 6 % for belysning og maks. 8 % for øvrige installationer.
• 04Belysning er mere følsom end almindelige stikkontakter — derfor den lavere grænse.

For små tværsnit dominerer lederens resistans R, og den simple formel ovenfor rækker. For store tværsnit (typisk fra omkring 50–95 mm² og opefter) bliver lederens reaktans X mærkbar, og det fulde spændingsfald må regnes med både R og X — ellers får du et for optimistisk resultat.

sin φ hentes ud fra cos φ: sin φ = √(1 − cos²φ). Ved cos φ = 0,9 er sin φ ≈ 0,44. Reaktansleddet betyder, at meget store kobberkabler ikke får helt så lavt et spændingsfald, som tværsnittet alene antyder — R falder med tværsnittet, men X gør det stort set ikke.

Mange tabeller regner med κ = 56 for kobber og κ = 35 for aluminium, men de værdier gælder ved 20 °C. I drift er en belastet leder varm — op mod 70 °C for PVC-isolering — og modstanden er højere. Anneks G regner derfor med resistiviteten i normal drift: ρ₁ = 1,25 · ρ₂₀ = 0,0225 Ω·mm²/m for kobber og 0,036 Ω·mm²/m for aluminium, dvs. κ = 1/ρ₁ ≈ 44,4 og 27,8. Regner du med 56, bliver spændingsfaldet ca. 20 % for lavt. (Kilde: DS/HD 60364-5-52, anneks G; grundbogsmateriale, Erhvervsskolernes Forlag.)