Spændingsfaldsmåling under last

Anneks G (tabel G.52.1) anbefaler maks. 3 % spændingsfald for belysning og maks. 5 % for øvrige installationer, når installationen forsynes direkte fra det offentlige lavspændingsnet (type A). Med egen forsyning, fx egen transformer (type B), er tallene 6 % og 8 %. Annekset er vejledende, ikke et lovkrav. Belysning er mere følsom og har derfor den strengere grænse.

Belast kredsen med den last, den er dimensioneret til. Spændingsfaldet vokser med strømmen, så en måling uden last siger ikke noget om driftssituationen.

Mål spændingen ved kredsens begyndelse (tavlen) og ved dens ende (lasten) samtidig, eller anvend instrumentets indbyggede spændingsfaldsfunktion (Z-måling), der beregner faldet ud fra sløjfeimpedansen.

Regn spændingsfaldet om til procent af den nominelle spænding (230 V fase / 400 V linje). Sammenlign med formlen ΔU = (k · L · I · cos φ) / (κ · A) fra spændingsfaldsberegneren for at afsløre uventede afvigelser.

Overskrides 3 %/5 %-grænsen, er kablet for langt eller for tyndt til lasten. Løsningen er større tværsnit, kortere strækning eller aflastning af kredsen — ikke at ignorere faldet.

Selv om spændingsfaldet er i orden, skal belastningsevne (installationsmetode) og kortslutning altid kontrolleres separat efter DS/HD 60364-5-52-tabellerne. Det største af de tre krav bestemmer tværsnittet.

Notér den målte last sammen med spændingsfaldet — et fald uden lastangivelse kan ikke efterprøves.